Trods store tv-succeser er DR i årets løb blevet kritiseret gentagne gange. BT tager et kig på de mange DR-sager, der satte dagsorden i 2014.
2014 lakker mod enden, og mon ikke toppen i Danmarks Radio glæder sig til kunne nulstille uret den 1. januar og tage hul på et nyt tv-år.
For selvom DR fortsat kan samle danskerne om programmer som ’X Factor’ og ’Arvingerne’ og har bidt sig fast med programmer som ’Gift ved første blik’ og ’Den store bagedyst’, er der blevet skudt med skarpt mod mediegiganten adskillige gange i årets løb.
LÆS OGSÅ Jan Eriksens blog: Danmark tabte i 1864 – men vi vandt DR-debatten i 2014
'Tidsrejsen' - en hyldest til ateismen
Seneste skud på stammen er den nyproducerede julekalender ’Tidsrejsen’. Julekalenderen handler om 13-årige Sofie, som sammen med fremtidsdrengen Dixie rejser tilbage i tiden for at forhindre, hendes mor og far gå fra hinanden, så Sofies familie kan holde en rigtig og harmonisk familiejul sammen.
Men julekalenderen er ikke bare ren hygge. Den fremstiller nemlig også kristendommen som ondskabsfuld og manipulerende. Det mener både Kristendemokraterne og senest SFs kirkeordfører, teologen Pernille Vigsø Bagge, der mener, at kalenderen hylder ateismen.
I en kommentar i Kristeligt Dagblad påpeger SF-profilen, at karakteren Ragner, der er folkeskolelærer og frikirkemand, fremstilles som ondskabsfuld og manipulerende. Det giver efter Pernille Vigsø Bagges mening en både forkert og problematisk fremstilling af kristendommen.
»Behøver jeg at nævne, Ragner både er klam, grim, nedladende, indsmigrende, manipulerende, magtsyg og fotograferet med næsen i sky i alle scener? Prototypen på en totalitær folkeforfører, der for enhver pris vil stoppe Sofies videnskabelige søgen efter fysikkens love og grænser. Øv, øv og atter øv,« skriver hun blandt andet.
DR behøver dog slet ikke opfinde en tidsmaskine og rejse tilbage i tiden for at finde mere kritik rettet mod stationen og dens programmer og prioritering. BT bringer her et overblik over fem af de DR-skandaler, vi talte mest om i 2014.
Budgetoverskridelser i forbindelse med Melodi Grand Prix
Alle sejl blev sat til, da DR efter Emmelie de Forests grandprix-sejr sidste år sikrede sig retten til selv at arrangere Det internationale Melodi Grand Prix i maj i år.
DR valgte til stor overraskelse for at mange at arrangere verdens ældste tv-show i et gammelt skibsvært, B&W Hallerne, på Refshaleøen i København, fordi det var det sted, der kunne give produktionen det ”kreative benspænd”, man havde behov for, lød forklaringen fra DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn.
Og masser af benspænd, især af de knap så kreative, viste sig da også at forfølge ikke bare DR, men i særdeleshed Host City Copenhagen (HCC), et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og Refshaleøens Ejendomsselskab, der havde til opgave at stå for alt det praktiske uden om selve produktionen af grandprix’et.
Selvom DR i første omgang blev hyldet både nationalt og internationalt for et imponerende og gennemført show, endte Det internationale Melodi Grand Prix alligevel med at få et skandaløst eftermæle.
På grund af adskillige udgifter til blandt andet fjernelse af nogle bærende søjler i B&W Hallerne, til sikkerhed og andre byggeprojekter, endte hele showet med at koste i alt 334 millioner kroner – en overskridelse af budgettet på mere end 100 millioner kroner.
Overskridelsen skyldtes primært projektselskabet og ikke selve DR, og skandalen resulterede da også i fyringer i Wonderful Copenhagen. Så sent som i sidste uge besluttede bestyrelsen i Wonderful Copenhagen at igangsætte en ekstern undersøgelse af direktørernes og bestyrelsesmedlemmernes rolle i skandalen.
Vinderen af Det internationale Melodi Grand Prix blev i øvrigt Conchita Wurst fra Østrig og sangen ’Rise Like a Phoenix’. Det betyder, at næste års internationale Melodi Grand Prix skal afvikles i Wien.
Balladen om ’1864’
Præcis 150 år efter, Danmark led et forsmædeligt nederlag til Preussen og Østrig og mistede både store arealer og tusindvis af soldater, valgte DR at forevige krigen i en tv-serie.
Forventningerne til serien var enorme. 173 millioner kroner var blevet bevilliget til tv-serien, hvilket gjorde den til danmarkshistoriens dyreste, Ole Bornedal blev hevet ind som instruktør, og på rollelisten stod store stjerner som Pilou Asbæk, Nicolas Bro, Sidse Babett-Knudsen og Søren Malling.
Men allerede inden første afsnit af ’1864’ løb over skærmen i oktober, haglede kritikken ned over serien og ikke mindst Ole Bornedals manuskript. Særligt Dansk Folkeparts værdiordfører, Pia Kjærsgaard, var dybt rystet og kaldte serien for ”et makværk”. Især kritiserede hun portrætteringen af Grundlovens fader, Ditlev Monrad.
I løbet af de første par uger, serien kørte, blev kritikken bare mere og mere voldsom. Størstedelen af anmelderne hadede fortællerformen, historikere kritiserede historiefortællingen og også blandt mange tv-seere bredte utilfredsheden sig. Selv DRs oversmagsdommer, tv-værten Adrian Lloyd Hughes, blandede sig i debatten og kaldte tv-serien for ”et færdselsuheld i langsom gengivelse.”
Der var dog også flere, der roste serien, og som den skred frem, og seriens hovedpersoner endelig kom i krig, begyndte anmelderne også at bløde op. Så da serien sluttede efter otte afsnit, var det alligevel med et ”godkendt”-stempel de fleste steder. I snit fulgte 1.340.000 danskere med i dramaets otte afsnit.
Producenterne bag tv-serien er nu i gang med at klippe de otte tv-afsnit ned til én spillefilm. Den forventes at få premiere i landets biografer næste efterår.
Lukning af DR UnderholdningsOrkestret
I sommer vedtog Folketinget et nyt medieforlig, der blandt andet betød, at DR skulle spare 75 millioner kroner, og i september meddelte DR så kulturminister Marianne Jelved (R ), at man havde tænkt sig at lukke det 75-årige gamle underholdningsorkester som et led i spareplanen.
Udmeldingen mødte straks modstand fra De Konservative og Dansk Folkeparti, ligesom også et hav af kendte musikere som blandt andre Tim Christensen, Bent Fabricius-Bjerre og Martin Brygmann i skarpe vendinger kritiserede DRs prioritering.
Midt i november eskalerede balladen om underholdningsorkestret så, da et flertal i Folketinget bestående af De Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten og et færøsk mandat pludselig modsatte sig DR og kulturministeren og ville forhindre lukningen af orkestret ved at få skrevet det ind som en del af public service-kontrakten.
Efter flere ugers heftigt debat endte sagen den 9. december alligevel med et dødsstød til DR UnderholdningsOrkestret, som nu opløses den 1. januar.
Mens det altså bliver et farvel til underholdningsorkestret, fortsætter både DR SymfoniOrkestret og DR Big Bandet ufortrødent i 2015.
’Giro 413’ og ’Danmarksmester’ fjernet fra P4
To af de mest populære radioprogrammer på P4, ’Giro 413’ og ’Danmarksmester’, blev i november flyttet fra FM-kanalen P4 til den digitale kanal P5, af onde tunger kaldet ”den hemmelige kanal”.
Flytningen blev mødt med kritik fra adskillige af programmets lyttere, der argumenterede for, at de ikke ville kunne blive ved med at lytte til de populære programmer, når de blev fjernet fra FM-båndet.
Også forfatter og dansktop-ekspert Carsten Michael Laursen kritiserede DRs beslutning.
»P4 har jo en public service-forpligtelse og skal nå ud til en vis bredde. Ved at fjerne 'Giro 413' modarbejder man de public service-tanker. I virkeligheden ser DR bort fra public service-begrebet og laver den radiokanal, man gerne vil have under henvisning til, at musikken, de fjerner, bliver spillet på P5. Men det er med lånte fjer, for det er jo ikke alle lyttere, der har adgang til P5,« sagde Carsten Michael Laursen til dr.dk.
Flytningen af de to programmer kom i kølvandet på, at flere dansktopkunstnere kritiserede DR for ikke at ville spille deres musik på P4. Blandt andet langede både Brødrene Olsen og Keld og Hilda Heick ud efter musikbosserne i DR, ligesom også radioværten Jørgen de Mylius var stærkt utilfreds med DRs prioritering.
Lydproblemer i ’Arvingerne’
Med navne som Trine Dyrholm, Jesper Christensen og Mikkel Boe Følsgaard på rollelisten var der allerede på forhånd lagt op til et tv-hit, da DR indledte 2014 med den nye dramaserie ’Arvingerne’, hvor man følger fire søskende i kamp om arven efter deres mors død.
Tv-serien blev da også et stort hit. I gennemsnit fulgte 1.709.000 danskere med i løbet af seriens første sæson, anmelderne stod i kø for at rose serien og især skuespillet i den, og også udlandet omfavnede manuskriptforfatter Maya Ilsøes familiedrama.
Serien er blevet solgt til mere end 40 lande, i USA har man købt rettighederne til at lave en amerikansk udgave af serien, og på en tv-festival i Brasilien vandt serien to priser, blandt andet for ’Bedste internationale dramaserie’.
Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himmelen, og DR modtog da også utallige klager over lyden i ’Arvingerne’. Skuespillerne talte utydeligt, og underlægningsmusikken var for forstyrrende, lød seernes klager til DR.
Faktisk var lyden i ’Arvingerne’ dét, DRs seere klagede mest over i det første halvår af 2014, oplyste lytternes og seernes redaktør, Jacob Mollerup, i august måned.
Klagerne fik DRs dramachef Piv Bernth til at beklage og sikre, at der problemer blev udbedret i løbet af sæsonen, hvilket også blev tilfældet.
Anden sæson af ’Arvingerne’ får premiere på DR1 den 1. januar klokken 20.
