Et stillingsopslag på LinkedIn har fået stor opmærksomhed. Og det er der en god grund til.

I opslaget kan man nemlig læse, at virksomheden Holmgaard Management søger et nyt medlem til virksomhedens advisory board, og at de i den proces »prioriterer kvindelige kandidater«.

Venstreekstremisme, identitetspolitik, wokeisme. Kært barn har mange navne. Og vi kommer til at tænke på dem allesammen. Desværre er det ikke et enkeltstående tilfælde. Tværtimod er der tale om et generelt fokus i tidsånden.

Argumentationen lader, groft sagt, til at være, at fordi der eksempelvis er flere, der hedder Lars, Henrik eller Søren, end der er kvinder blandt topcheferne i de største virksomheder, så må det skyldes, at vi ikke har ligestilling. Selvom det er ulovligt at forskelsbehandle mænd og kvinder, så må den ulige balance i sig selv være et udtryk for, at undertrykkende strukturer er på spil. Sådan lyder rationalet i hvert fald.

Men det elitære diversitetsfokus som stadig flere i erhvervslivet lægger for dagen – ja, det er altså noget pjat. Hvis det i sandhed var ligestilling, fortalerne af dagsordenen var optaget af, hvorfor handler det så næsten altid kun om uligheder på samfundets øverste, øverste, øverste hylde? Hvorfor handler det aldrig om, at et fåtal af landets skraldemænd er kvinder? Eller såmænd bare om lagene under ledelsen? 

Vi er af den opfattelse, at der skal være vide rammer for, at private virksomheder kan drive deres biks, som de selv ønsker. Staten skal blande sig mest muligt udenom.

Men hvordan kan det egentlig være, at storbyfeministerne ikke er på barrikaderne lige nu, når en virksomhed åbenlyst forskelsbehandler på baggrund af køn, som det er tilfældet i LinkedIn-opslaget?

Noget af det handler formentligt om ren og skær progressiv dydsignalsering. Storbyfeministerne og deres påhæng suger det til sig, som var det sommerens første aperol. Ja, og så skal der nok være nogen, der har fået bildt sig selv ind, at øget diversitet er en garanti for en god bundlinje, selvom der ingen konsensus er herom i forskningen.

I torsdagens udgave af Borgerlig Tabloid inviterede vi manden bag stillingsopslaget i studiet til en snak om, hvorfor han synes, det er i orden at diskriminere mod mænd – og hvis en kønsbalance er så vigtig for ham, hvordan kan det så egentlig være, at han ikke siger sit job op og giver det til en kvinde? Måske ligefrem en sort kvinde?

Svaret på dét spørgsmål kan du høre 25 minutter inde i episoden.

Emilie Jäger

Denne leder blev skrevet i en fælles samtale i slutningen af torsdagens episode af Borgerlig Tabloid – podcasten fra B.T.s debatredaktion, der alle hverdage sætter en tydelig og velargumenteret borgerlig dagsorden. Lyt i Spotify, på Apple Podcast eller ved at trykke play herunder: