____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jonathan Michael Mathiesen var blandt de 18 passagerer, der søndag på tragisk vis styrtede ned i Nepals bjerge. Det erfarer BT, efter at have været i kontakt med pårørende til Jonathan, der dog er for påvirket til at kunne udtale sig.

Det lille fly var på vej til byen Jumla i den vestlige del af Nepal, der ligger omkring 350 kilometer vest for hovedstaden Katmandu. Samtlige passagerer ombord på flyet omkom.

Jonathan Mathiesen, som er fra Købehavn, gik på Aurehøj Gymnasium, og var netop blevet uddannet læge. Han havde tidligere arbejdet på et Hospital i Nepal, og det kan måske være grunden til, at han befandt sig i landet.

Den 27-årige mand var også meget engageret i friluftslivet, hvor han både dyrkede klatring og var klanleder i Spejderforeningen De Danske Spejdere. Om Jonathan skriver de andre spejdere på deres hjemmeside skrumpen.dk:

- Jonathan er en tapper og modig ung mand, der glædeligt hopper i Øresund iført boxershorts og uden udsigt til et håndklæde. Vel at mærke i januar måned. Jonathan har en fantastisk hukommelse, der nærmest på klokkeslættet registrerer, hvornår varerne i Irma er blevet for gamle. Det er måske ligefrem hukommelsen, der er hans hemmelige våben i Risk, hvor han af en eller anden grund har det med altid at vinde.

Jonathan Mathiesen havde gået i sin mors fodspor, som også er uddannet læge. De havde lavet en del arbejde sammen omkring gravide kvinder med type 1 diabetes.

De 18 lig fra flystyrtet bliver nu bragt til Nepals hovedstad, Katmandu, hvor de skal identificeres.