Arkæologer har fundet vraget af et enestående godt bevaret orlogsskib i Femern Bælt. Skibet sank 13. oktober 1644, da den danske flåde led sit måske værste nederlag i et søslag.
Arkæologer og dykkere har på bunden af Femern Bælt gjort et opsigtsvækkende og enestående fund af krigsskib fra dengang i 1644, da den danske flåde led sit måske mest forsmædelige nederlag nogensinde i et søslag, skriver Berlingske.
Vraget er fundet otte kilometer syd for Rødby. Indtil videre har dykkere og arkæologer fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde fundet 14 kanoner, rester af besætningens sidste måltid i et stort kogekar, suppe var dagens ret, diverse redskaber, tovværk og sågar den skål, som kaptajnens mad blev tilberedt i.Dertil kommer, at de netop har fundet kaptajnens og officerernes agterkastel, ligesom de har fundet et saltkar i tin på et lille halvt kilo, som var en kaptajn værdig.
'Zwarte Arend'
Orlogsskibet er formentlig »Zwarte Arend« fra Holland. Det og andre hollandske skibe deltog 13. oktober 1644 fra klokken 10-16 sammen med den svenske flåde i det for Danmark så fatale Slaget ved Femern, hvor flåden mistede 14 ud af 17 skibe.
Museumsinspektør Jørgen Dencker fra Vikingeskibsmuseet beskriver vraget som »utrolig velbevaret og med rigtig mange genstande«.
- Det blev skudt i sænk og gik lige ned, forklarer han:
- Det er helt enestående i dansk farvand. Også internationalt er det utrolig godt bevaret.
Hemmeligholdt fund
Resterne af orlogsskibet blev fundet i 2008 i forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser forud for den kommende Femern-forbindelse. Det blev indtil for nylig holdt hemmeligt for at sikre det mod bl.a. sportsdykning og plyndring.
Ifølge Jørgen Dencker er vraget så velbevaret, fordi det har været dækket af sand og sediment. Dermed har genstandene ikke været udsat for ilt, og derfor er de i meget god bevaringstilstand. Dertil kommer, at skibet ikke er angrebet af pæleorm.
- Det hele har været indkapslet, ser det ud til. Men på et tidspunkt for ikke så lang tid siden er indkapslingen blevet brudt, siger han:
- Vi har bare været så heldige at finde det på det rigtige tidspunkt. Om 20 år ville det ikke have været nær så godt bevaret som i dag, siger han.
Jørgen Dencker og kollegaerne forstyrrer dog ikke skibets gravfred.
- Vi har ikke fundet skeletter. Ifølge de historiske kilder lader det til, at alle mand blev reddet, fortæller han.
Slaget ved Femern var et afgørende vendepunkt i den såkaldte Torstenssonfejde mellem Danmark og Sverige fra 1643-1645.
Hollænderne deltog på svensk side i fejden i vrede over den danske øresundstold. Nederlaget betød, at Danmark mistede herredømmet over Østersøen, blotlagde Sjælland og øerne for svenskerne, og i forbindelse med en fredsaftale i august 1645 mistede Danmark blandt andet norske Jämtland og Härjedalen.
Broarbejde skader ikke
Ifølge marinarkæolog Torben Malm fra Kulturstyrelsen ligger vraget omkring 100 meter fra den kommende tunnel i Femern-forbindelsen. Dermed er det så langt væk, at det ikke tager skade af anlægsarbejdet.
- Derfor kommer det ikke på tale at tage vraget op, som han udtrykker det:
- Som udgangspunkt er vores holdning, at fortidsminder som skibsvrag har det bedst med at blive liggende, hvor de ligger.
Styrelsens holdning er ifølge Torben Malm, at vraget bliver dækket med grus eller sand og dermed godt bevaret for eftertiden, når det er endeligt undersøgt af arkæologerne fra Roskilde.
