Der er gået et år, siden børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterede den nye skolereform, som regeringen har vedtaget sammen med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Efter sommeren træder ændringerne i kraft. Her kan du læse om forandringerne i dit barns skoledag:
Længere skoledag
Eleverne skal fremover gå i skole flere timer om ugen. 0.-3. klasse skal have 30 timer om ugen, 4.-6. klasse 33 timer og 7.-9. klasse 35 timer. Eleverne skal have mere og bedre undervisning, og den længere skoledag skal give mulighed en mere varieret skoledag. Med reformen er målet på sigt, at en elev i 8. klasse kan det samme, som en elev i 9. klasse kan nu.
Større faglighed
Eleverne får flere timer i de traditionelle kernefag. I 4.-9. klasse skal eleverne have én times dansk og matematik mere om ugen. Hensigten med at øge timeantallet er, at der skal gøres mere plads til fordybelse i timerne og mulighed for varierende undervisningsformer.
I 2. og 4. klasse skal eleverne have en times natur og teknik mere om ugen. Derudover bliver der oprettet et nyt nationalt videncenter for historie og kulturarv, der skal styrke historieundervisningen.
Fremmedsprog
Eleverne skal styrkes i fremmedsprog, da de i stigende grad for brug for deres sprogkundskaber i en globaliseret verden. Fremover skal de have engelsk fra 1. klasse (før 3. klasse), mens tysk/fransk starter i 5. klasse (før 7. klasse).
Praktiske fag
Fremover skal leverne have valgfag to lektioner om ugen allerede fra 7. klasse. I 1. og 5. klasse bliver musik sat på skemaet en time mere om ugen.
Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde. Hjemmekundskab kommer fremover til at hedde madkundskab.
Lektiehjælp
Det er obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse som en del af den længere skoledag. Tiden skal målrettes både fagligt stærke og fagligt svage elever.
Mere idræt og bevægelse
Alle elever får dagligt én lektion med motion og bevægelse i gennemsnit. Det kan være som direkte idrætstimer men også som kortere aktiviteter i form af morgenløb eller boldspil eller ved at bevægelse bruges i andre fag. Hensigten er at eleverne får pulsen op for at forbedre sundheden og indlæringsevnen.
Afgangsprøve
I dag er afgangsprøven ikke en eksamen, der kan bestås eller dumpes. Fremover skal folkeskolens afgangsprøver have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.
Det er en klar målsætning at alle elever forlader skolen med mindst karakteren to i dansk og matematik. Men hvordan, de endelige krav bliver, skal afgøres til efteråret, når man har lavet en afdækning af, hvordan afgangsprøverne kan få en øget betydning.
Øget mulighed for niveaudeling
Der vil blive mere fleksible holddannelsesregler. I dag må eleverne kun være niveauopdelt 50 procent af tiden. Den regel ophæves i 4.10. klasse, men der skal forsat være vægt på stamklassen.
Dygtigere undervisere
Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. Derudover bliver der afsat penge til efteruddannelse af lærere og pædagoger.
Øget samarbejde og inddragelse
Elever og forældre skal i højere grad indrages i undervisningen. Blandt andet skal skolebestyrelserne lave principper for forældreansvaret, mens elevinddragelse skal undersøges nærmere i samarbejde med Danske Skoellever.
Samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer skal ligeledes styrkes.
