PRESSENÆVNET KRITISERER BT FOR DENNE ARTIKEL. SE PRESSENÆVNETS KENDELSE HER.
En ny bog afslører, at den tidligere fængselspræst forfatter Johannes Møllehave var genstand for en narkoefterforskning i 1980erne, fordi han hjalp en mishandlet vaneforbryder, der røg hash.
Historien rulles op i bogen ’Fra Edderkoppen til Makrellen’ af forfatterne Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen, og handler om vaneforbryderen William Brorson, der sad i fængsel i 30 år - efter alt at dømme for et dobbeltmord, han ikke havde begået.
Til gengæld havde den kriminelle københavner adskillige indbrud, røverier, og skyderier bag sig.
Brorson skulle have siddet 16 år i fængsel, som det er kotume for livstidsdømte, men endte med at sidde mere end 30 år bag tremmer.
Da han blev løsladt inviterede Johannes Møllehave Brorson på sommerferie i familiens sommerhus på Langeland.
- Jeg havde mødt Brorson i Vridsløselille, og jeg har aldrig mødt nogen, der er blevet så mishandlet af retssystemet og fængselsvæsenet som ham, siger Møllehave til B.T i dag.
- Det var helt forrykt. Da han endelig kom ud efter at have siddet alt for længe i forhold til det, der er normen, skaffede fængselsvæsenet manden en lille lejlighed på 12. sal i et højhus. De håbede bare på at manden hoppede ud, hvillket ville have været højst sandsynligt, efter han havde siddet i en celle i 32 år, siger Møllehave, der i stedet inviterede ham på sommerferie i huset på Langeland.
- Da ferien var forbi, tilbød vi ham at blive, og det blev han så i de næste 11 år. fortæller Møllehave.
Med skudsikre veste
- Men en dag kom seks politifolk med skudsikre veste og bankede på døren, fordi de havde hørt, at han havde hash på stedet. Politiet kørte væk med 35 gram hash og 150 gram topskud fra hampplanter, og William Brorson indrømmede under afhøring, at han havde røget hash i mange år, når han var deprimeret. Det gjorde han i stedet for at dulme sig med sprut og piller, sagde han.
Men nu rullede loven sig ud, og Brorsons vært blev naturligt nok også genstand for politiets efterforskning. Men hverken i København eller Møllehaves lokale politi i Lyngby havde noget på præsten. I Lyngby oplyste man endda, at man ’intet ufordelagtigt havde at sige om sognepræsten’.
Til gengæld gik Møllehave i forbøn for William Brorson, og i følge den kommende bog (udkommer på fredag), understregede han overfor politiet, at det naturlligvis ikke var med præstens vidende, at folk i Holland sendte hash til Brorsons eget forbrug, men at det var almindelig kendt, at Brorson røg lidt hash og pot.
Knust af systemet
Johannes Møllehave bad politiet droppe sagen, fordi som han sagde; ’Han er det menneske jeg kender, der er blevet mest eftertrykkeligt knust af retssystemet’.
Brorson slap for straf, men stoppede ikke med at ryge hash. Fremover var det familien Møllehave, som smuglede det ned til ham fra København til Langeland’, skriver de to forfattere i bogen, og i dag siger Møllehave til B.T.:
- Ja, det er rigtigt. Mine sønner hjalp med at skaffe ham hash. Han havde brug for at ryge jævnligt, for at dulme sjælen. Han havde jo pådraget sig en psykose af det alt for lange fængselsophold.
Kastreret i fængslet
Bag William Brorsons forbrydelser gemmer sig en tragisk barndom, hvor han som barn og ung blev decideret mishandlet af systemet. Mishandlingen fortsatte, da han sad bag tremmer:
- Han blev kastreret i fængslet af en retspsykiater ved navn Stryver.
Da Brorson havde siddet fængslet i 24 år, gav Styver et fatalt tilbud til Brorson. Hvis han ville lade sig kastrere, så ville Styver til gengæld hjælpe ham med at komme ud af fængslet. I desperation gik Brorson med til det grusomme tilbud, men han kom aldrig ud. Først mange år senere. Efter 32 år. Det var faktisk det eneste Brorson var bitter over, fortæller Møllehave i dag til B.T.
- Men kastraktionen blev også hans død. Det gav ham nemlig knogleskørhed, og det var netop, hvad han døde af i 2006.
Johannes Møllehave fortæller dog, at William Brorson havde mange lykkelige og gode år i sommerhuset på Langeland.
- Ingen var bange for ham derovre, han var elsket og respekteret i lokalsamfundet. Særligt børnene elskede ham. Han passede også min datter, og han var altid med til vores jul i København.
Efter min datters ønske var det også William Brorson, der førte hende til alters, da hun blev gift. Sådan ville hun have det, smiler Johannes Møllehave.
PRESSENÆVNET KRITISERER BT FOR DENNE ARTIKEL. SE PRESSENÆVNETS KENDELSE HER.
