Jon Kjær Nielsen har været planlagt hjemløs i månedsvis, men er langt fra herberg og Hus Forbi. I stedet rejser han verden rundt som såkaldt digital nomade og arbejder fra hoteller, skihytter og badestrande. Fremtiden byder formentlig på flere frie fugle som ham.
For Jon Kjær Nielsen stod alle døre åbne. Han havde brudt med sin forlovede og kæreste gennem fire år og stod nu alene. Uden hjem og uden fast arbejdsplads.
Som selvstændig forfatter, konsulent og foredragsholder havde han længe leget med tanken om at bo og arbejde i udlandet. Så hvorfor ikke indfri drømmen nu? Han annoncerede straks beslutningen til sin omgangskreds og på sociale medier.
»I begyndelsen troede jeg bare, at jeg skulle flytte til Tyskland. Men så gik det op for mig, at jeg sådan set ikke behøvede at bo noget fast sted. Hvis jeg alligevel skulle arbejde på distancen, hvorfor så i Farum eller København fremfor Barcelona og Prag?« siger Jon Kjær Nielsen.
Med et praj fra en ven faldt han over et online forum og en podcast for såkaldte »lokationsuafhængige iværksættere« eller »digitale nomader« – folk uden anden fast base end deres computer og internet. Her fandt Jon Kjær Nielsen sin foreløbige fremtid.
Han opsagde sit midlertidige lejemål og alle faste udgifter, tegnede forsikring som udstationeret og afskaffede alle andre ejendele, end hvad hans sølvgrå BMW Boxer-motorcykel kunne bære. Så gassede han op og drog den 29. april 2015 mod Sverige. Lykkeligere og lettere end længe. Og i virkeligheden ikke alene.
Forældede mønstre
Ligesom ham vil flere i fremtiden nemlig arbejde uden fast arbejdsplads, fortæller forskningschef Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning. Som sådan er omrejsende arbejdere ikke noget nyt fænomen. Men hvor det historisk har drejet sig om håndværkere og daglejere, dukker flere højtuddannede i dag op i skaren. Særligt af den IT-kyndige slags.
Betragtningerne bakkes op af Peter Busch-Jensen, lektor i arbejdspsykologi ved Roskilde Universitet, som fremhæver, at den øgede mobilitet og frihed dog også har en bagside i form af et svækket socialt sikkerhedsnet, mindre tryghed og større usikkerhed.
Begge peger på, at kun få formentlig vil følge samme radikale spor som Jon Kjær Nielsen. Men øget fleksibilitet præger i stigende grad arbejdslivet, som mange steder hænger fast i dybest set forældede mønstre. For eksempel i form af faste arbejdstider og arbejdspladser. I stedet ser man blandt andet øget fremkomst af såkaldte netværksvirksomheder. Firmaer, hvor de ansatte er forbundet virtuelt frem for fysisk. På samme vis er livet som digital nomade i høj grad afhængigt af nettet. For Jon Kjær Nielsen er computeren en livsnerve til kunder, kollegaer og ligesindede.
Derfor går han oftere på café efter wi-fi end en god kop kaffe. Med strøm følger større frihed til selv at styre sin tilværelse og produktion. Her er Jon Kjær Nielsens prioriteter skiftet undervejs.
»I starten var jeg bekymret for, om jeg nu kunne lave lige så meget på farten. Men efter nogle måneder gik det op for mig, at det ikke var så vigtigt. Jeg vil hellere gå ned på arbejdsmængden og fylde mit liv med gode oplevelser. Og jeg har opdaget, at jeg stadig når næsten lige så meget, når jeg fokuserer på kernen og skærer småting, bøvl og ligegyldigheder fra.«
Andre læser også:
Engelsk snigskytte skød tre IS-krigere gennem murstensvæg - på en kilometers afstand
Cirka 80 dage om året kræver arbejdet Jon Kjær Nielsens fysiske tilstedeværelse og styrer rejsemønsteret. Resten af tiden bruger han på destinationer efter eget valg.
Opgaverne fører ham stadig ofte til Danmark, hvor han holder kontakt med familien og de nærmeste venner. Ellers skabes forbindelsen med samme teknologi, som assisterer hans levebrød. Ligeledes gør nettet det nemt at finde billig transport og overnatning.
Dagsbudgettet lyder på 500 kr., altså 15.000 kr. om måneden. Det kunne ifølge Jon Kjær Nielsen let være lavere, men dels af magelighed, dels af ambitioner for sin forretning er beløbet med vilje sat relativt højt. For mange digitale nomader går rejsen ellers ofte med lave leveomkostninger til Østeuropa eller Asien.
Hver tredje vil arbejde frit
Fænomenet er størst blandt amerikanere og briter, og samtidig med at antallet af distancearbejdere vokser, skyder såkaldte OfficePODs op i blandt andet London. Det er servicestationer, som via medlemskab tilbyder de mest nødvendige arbejdsfaciliteter til ansatte på farten.
Hos Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv viser rapporten »Fremtidens arbejdsplads«, at omtrent en tredjedel af den vestlige arbejdsstyrke inden for en årrække vil arbejde på en mere flygtig måde, fortæller direktør Helle Rosdahl Lund.
Med bærbare computere på både cafeer, biblioteker i tog og lufthavne kan arbejdet foregå overalt. Men hjemmearbejde, kontorfællesskaber eller servicer som OfficePOD vil stadig fylde mere end en decideret nomadetilværelse.
»Der er forskel på at rejse rundt hele tiden og at have en base, man kan arbejde fra. Psykologisk har de fleste mennesker stadig brug for en form for tilhørssted,« siger Helle Rosdahl Lund og påpeger, at fænomenet er størst blandt unge mennesker.
»Med en partner har du en ekstra brik at lægge i dit daglige puslespil. Med små børn kommer der tusind ekstra. Du kan derfor sammenligne nomaderne med folk, som bliver udstationeret, men alligevel vender tilbage – en sådan livsstil foregår ofte i bestemte tidslommer, der tillader den,« forklarer Helle Rosdahl Lund.
Mangler inspiration i Danmark
I sit netværk af nomader har Jon Kjær Nielsen mødt andre, som har fundet sammen via livsstilen. Men han bekræfter, at det er mere undtagelsen end reglen. Og adspurgt hvorvidt hans eget nomadeliv bunder i en midtvejskrise, er han ikke afvisende.
»Måske er det fordi, jeg ikke backpackede som 19-årig og nu kan gøre det med mit arbejde. Men hvad så? Nu gør jeg det, jeg gerne vil, og som fungerer for mig. Hvis jeg vil noget andet senere, har jeg stadig haft en fed periode,« siger han.
»Vi har ofte en indstilling om at skulle træffe meget langsigtede beslutninger. Og at hvis du senere holder op igen, har du fortrudt, og så har det været en fejl. Men sådan ser jeg det ikke. Selv om vi i Danmark er meget enige om tingene, lever vi jo i en meget omskiftelig tid. I virkeligheden er den danske pakke lidt uinspirerende og kedelig, synes jeg. Selv om vi tror, vi ofte har svaret, er der altså mange mennesker i verden med andre forslag og måder at gøre tingene på,« siger Jon Kjær Nielsen.
»Vi er nogle vanedyr«
Inden afrejsen oplevede Jon Kjær Nielsen bekymringer fra både sig selv, sin familie og omgangskreds. Ville han tage på, gå fallit, blive ensom eller føle sig rodløs?
Indtil nu har den største udfordring dog været en influenza og at finde tid til sig selv. Samt at det kræver selvdisciplin, når pligterne er få, og eksotiske oplevelser altid venter uden for døren.
Begyndelsen på eventyret gik derfor med masser af fest, weissbier og schnitzler, før Jon Kjær Nielsen fandt kadencen. Men derudover beskriver han oplevelsen som »forbløffende nem«.
»Jeg har forsøgt at se de mange ubekendte som ting, der bare skulle løses. I dag spørger folk, hvordan jeg har gjort, og jeg tror, at mange har lidt den samme interesse, lyst eller drøm. Det er bare forbløffende få, som virkelig rykker på det. Vi er nogle vanedyr, men det er virkelig mere enkelt, end man tror,« siger han og råder alle til at eksperimentere med små forandringer i deres liv.
»Min oplevelse er, at man nogle gange først rigtigt ser mulighederne, når man lukker en dør. Men man behøver ikke at brænde sine broer. Beslutningen er det vigtigste, og hvad er det værste, der kan ske? For mig har livet som nomade hele tiden været et eksperiment uden bagkant. Bliver det for meget, kan jeg altid stoppe. Men lige nu peger barometret på en positiv fremtid.«
