Et stort flertal af danskerne ønsker aktiv dødshjælp indført ved lov. Men en rundringning til Folketingets partier viser et klart nej til at ændre loven. Kun to partier vil lade døende få hjælp til at ende livet, mens regeringspartiet Venstre ønsker bedre dialog med patienterne.
Med 20 sovepiller ad fem omgange og vand til at skylle dem ned dræbte Mogens Arlund den 9. april kl. ca. 23.30 sin hustru gennem 50 år, Karen Vibeke Arlund.
71-årige Karen Vibeke Arlund lå i en hospitalsseng på en klinik for rygmarvslidelser i Hornbæk, lammet i krop og arme, efter hun var faldet i parrets hjem i februar.
Hun havde før ulykken levet et aktivt liv i en vandreklub og ugentligt cyklet 40-50 kilometer med sit cykelhold.
Men med udsigt til ikke at kunne bevæge sig og være helt afhængig af hjælp til at blive vasket og komme af med afføring og urin resten af sine dage, havde hun tryglet sin mand om at gøre en ende på sit liv. Gøre en ende på sine lidelser.
»Jeg var nødt til at hjælpe hende, jeg kunne ikke andet. Den kvinde, jeg har levet med i 50 år. Jeg synes ikke, jeg har brudt nogen lov, jeg har bare udvist barmhjertighed,« sagde den 78-årige Mogens Arlund i retten i mandags, hvor han modtog en betinget fængselsdom på 50 dage for drab ved begæring.
Folketinget afviser aktiv dødshjælp
Siden dommen er debatten om aktiv dødshjælp igen blusset op. For som senioranklager Helle Olesen fra Nordsjællands Politi sagde i retten er loven klar:
»Der er et helt klart nej til aktiv dødshjælp i Danmark.«
Et nej, fire ud af fem danskere ifølge en helt ny måling fra Megafon ønsker at lave om, så aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark, som det er tilfældet i Holland og Belgien.
Men en rundringning, politiko.dk har lavet til Folketingets partier, viser, at holdningen på Christiansborg er helt klar:
Danmark skal ikke på nogen måde tilbyde aktiv dødshjælp.
R: Borgerne skal have retten til at bestemme over liv og død
Kun de Radikale og Alternativet er på linje med danskerne i spørgsmålet.
Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative, Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF er imod. Liberal Alliance stiller sine medlemmer frit på spørgsmålet.
Herunder følger først et interview med de Radikale, der vil have aktiv dødshjælp indført. Derefter et interview med Venstre, der ønsker forbudet fastholdt.
De Radikale vil gerne ændre reglerne, så det i Danmark bliver nemmere at få lov at dø og hjælpe andre, der ønsker at dø.
»Men der er mange nuancer i debatten, og vi er nødt til at overveje en lang række ting. Skal man for eksempel være dødeligt syg? Og hvem skal have lov at udføre den aktive dødshjælp?« siger sundhedsordfører Lotte Rod og fortsætter:
»Måske skal man fremlægge sin sag og få lov til at få aktiv dødshjælp. Jeg kan ikke sige præcis, hvordan den danske model bør være, men jeg kan sige, at den skal kunne tage højde for, at det ikke udvikler sig til et pres fra de pårørende.«
Vi skal være så sikre, vi kan, på døendes ønske
Hvordan sikrer man, at vedkommende, der ønsker at dø, ikke ville have ændret mening, hvis vedkommende havde levet videre?
»Det kan vi ikke være sikre på. Jeg kan bare sige, at jeg gerne selv vil have retten til at komme herfra på en værdig og ordentlig måde, hvis jeg en dag ikke har lyst til at være her længere.«
Når man ikke kan være sikker på, om folk ændrer holdning, er det så ikke meget drastisk at lovliggøre aktiv dødshjælp?
»Jo, det er meget drastisk. Det handler om at få undersøgt det enkelte tilfælde, så det bliver så ordentlig som muligt. For der kan være tilfælde, hvor desperate pårørende synes, det ville være nemmere, at den ældre eller syge døde. Og vi skal finde en model, hvor vi bliver så sikre, vi nu kan, på, at det er den enkeltes eget ønske og ikke de pårørendes.«
Kan man nogensinde blive helt sikker?
»Det er svært at sige. Men vi kan i hvert fald forsøge at lave en model, der prøver at gøre beslutningen så god som muligt.«
Men er 'så godt som muligt' nok, når det handler om døden?
»Det er det bedste, vi har. For mig hænger hele diskussionen om aktiv dødshjælp sammen med en endnu større diskussion om, at vi som samfund har brug for at snakke noget mere om døden,« siger Lotte Rod.
»Vi kan så meget rent teknologisk, at vi, imodsætning til tidligere, kan redde liv og holde mennesker i live langt længere. Og vi er nødt til at diskutere, om det altid er det rigtige svar, eller om det faktisk kan være ok, at nogle mennesker synes, de har levet så længe, at døden giver mening for dem.«
Vil det sige, vi som samfund skal blive bedre til at prioritere, hvem der egentlig skal behandles?
»Ja. Men det er en anden diskussion. Det her handler om, at vi som mennesker får magten over både liv og død tilbage til os, og at vi ikke kun diskuterer, hvordan man kan leve længere med mere og mere behandling, men også har fokus på den gode død.«
Venstre: Vigtigt vi holder fast i lovgivning på området
Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, erkender, at det er en svær diskussion, men Venstre vil ikke have aktiv dødshjælp indført i Danmark.
»Vi frygter, at der er mennesker, som vil kunne sige ja tak til aktiv dødshjælp, simpelthen fordi, de ikke vil lægge pårørende til last.«
Hvad er der galt med det?
»Det skal ikke være sådan, at nogen kan føle sig skubbet ud i at tage en beslutning, som man ikke rigtig kender betydningen af. Vores bekymring er, at det kan blive en slags glidebane.«
Hvorfor skal I som politikere bestemme, om danskerne kan få lov til at ende deres liv?
»Det er vigtigt at vi holder fast i, at vi har et regelsæt og en lovgivning, der rammer ind, hvad mulighederne er. Både muligheder og begrænsninger.«
Der skal være bedre dialog
Kan du forstå, at sådan en som Mogens Arlund godt kunne tænke sig hjælp til sin hustrus ønske om at dø, så han ikke selv skulle hjælpe?
»Nu er det svært for mig at gå ind i en enkelt sag, som jeg ikke kender andet end fra pressen. Jeg tror, at Mogens’ fortælling vækker noget i de fleste mennesker. Men hvis man har en livstruende sygdom, skal man have bedre muligheder, end man har i dag, for at snakke med læger og sygeplejersker om, hvordan man ønsker at dø og samtidig kunne få en bedre afklaring om sine muligheder for at blive smertedækket. De kompetencer skal vi styrke.«
Du snakker meget om dialog med patienterne og smertedækning, men det er jo personer, der ligger i et smertehelvede, som ikke kan bevæge sig. De ønsker at dø, hvad skal en snak om at forlade livet så hjælpe dem?
»Jo, men lige præcis, når man ligger i et smertehelvede, er det i særdeleshed vigtigt, at man får mulighed for at få dialogen med personalet, fx om hvordan man smertelindrer.«
Men det er jo ikke det, de vil have. De ønsker at dø?
»Det er rigtigt vigtigt, at man får muligheden i forhold til, hvordan man bliver smertelindret. Det er også vigtigt, man får taget snakken om, hvor længe man skal have livsforlængende medicin.«
Men som sagt vil de jo bare gerne dø?
»Ja, men som jeg siger, så er det vigtigt, at man får bedre muligheder, end vi har i dag for f.eks. smertelindring. Man skal ikke ligge i et smertehelvede, man skal have rigtig gode muligheder for fuld dækning og være i dialog med personalet om, hvordan man får et liv, der er til at holde ud.«
Der er et stort flertal af danskerne, der ønsker aktiv dødshjælp indført. Hvorfor lytter I ikke til danskerne på det her område?
»Vi har længe drøftet fordele og ulemper ved aktiv dødshjælp og været med sundhedsudvalget i Holland og England for at blive klogere på, hvordan man håndterer det andre steder. De undersøgelser, der er lavet, peger netop i retning ad, at vi alle sammen tager dialogen. At vi gør det på Christiansborg, men også drøfter de muligheder ude i befolkningen, der er for bedre palliative indsats og dialog,« siger Jane Heitmann.
Socialdemokraterne har indkaldt sundhedsminister Sophie Løhde (V) til lukket samråd, for at partierne igen kan drøfte aktiv dødshjælp.
