Muslimske højtider bør markeres af hele det danske samfund, mener hver tredje indvandrer og efterkommer i ghettoerne ifølge undersøgelse.
Muslimske højtider som Ramadan og Eid bør i fremtiden markeres af hele det danske samfund. I hvert fald hvis det står til en tredjedel af indvandrerne og efterkommerne bosat i ghettoerne.
I en undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske i danske ghettoer, svarer 35 procent af indvandrerne og efterkommerne nemlig, at muslimske højtider bør markeres af hele det danske samfund.
Dertil kommer, at 32 procent svarer, at de er enige eller overvejende enige i, at islam bør fylde mere i det danske samfund såsom i folkeskolen, på arbejdsmarkedet og i den offentlige debat.
Socialdemokratiets integrationsordfører, Matthias Tesfaye siger, at det er vigtigt, at det danske samfund respekterer religiøse mindretal og skaber rum til, at religionen kan praktiseres.
»Men vi skal ikke underkaste os religiøse mindretal. Den sondring er nogle muslimer ikke altid skarp på. De skal ikke forvente, at resten af samfundet underkaster sig muslimske højtider og gør ramadan til en institution i skolen eller holder Eid-fest i hele boligområdet,« siger Mattias Tesfaye.
»Vi kommer nok aldrig ned på nul procent, men 30-40 procent er alt for mange,« siger han med henvisning til den andel, der gerne ser islam og muslimske højtider fylde mere.
Alternativet: Muslimske markeringer er god idé
Anderledes ser Josephine Fock, Alternativets udlændingeordfører, på tallene. Hun er overrasket over, at det kun er 35 procent af indvandrere og efterkommere i ghettoerne, som gerne ser muslimske højtider blive markeret.
»Jeg kan godt forstå, at en tredjedel synes, at det vil være en god idé, hvis vi markerer muslimske højtider. Jeg har boet i USA, hvor man bredt markerer forskellige religiøse højtider,« siger Josephine Fock:
»Vi skal lære om hinandens traditioner. Vi taler ikke om, at alle danskere skal faste under ramadanen, men det vil være godt, hvis vi bliver gjort opmærksom på, at der er ramadan og inviterer til Eid-fest og bliver inviteret til Eid-fest.«
Er det i virkeligheden ikke at indrette Danmark efter dem, der kommer til landet, i stedet for, at de tilpasser sig Danmark?
»Så længe man ikke pålægger nogen at gøre noget, er det ikke at indrette sig. Jo mere blandet befolkningen i Danmark bliver, jo mere skal vi lære om hinandens højtider. Derfor kunne man i skolerne gøre opmærksom på, at der er Eid og forklare, hvad det er,« siger Josephine Fock.
Netop holdninger blandt beboere i ghettoområder har været et omdiskuteret emne på Christiansborg. Således sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i september, at han ønskede et opgør med parallelsamfund i Danmark.
»Når jeg for eksempel kommer i Vollsmose, hvilket jeg regelmæssigt har gjort over de seneste år, må jeg sige, at jeg synes, det forvandles mere og mere. Og jeg efterlades med en følelse af, at jeg slet ikke er i Danmark,« sagde Lars Løkke Rasmussen i den forbindelse til Jyllands-Posten.
Han har bedt tre ministre – udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (LA) – om at gennemgå området og komme med forslag til løsninger.
I mellemtiden har Berlingske haft fokus på parallelsamfund ved bl.a. at besøge de tre ghettoområder Vollsmose, Gellerup og Tingbjerg, kortlægge antallet af integrationsprojekter, ligesom Gallup har lavet en rundringning og talt med et repræsentativt udsnit på 350 indvandrere og efterkommere af indvandrere i ghettoer.
Svinekød i daginstitutioner
Ifølge Mattias Tesfaye er opfattelsen af, at det danske samfund skal indrette sig efter islam, stærkest i netop ghettoområderne, hvor mange beboere er fra ikke-vestlige lande.
I Gallup-undersøgelsen svarer 35 procent af de adspurgte, at det ikke er acceptabelt, at der serveres svinekød i en daginstitution. Men den holdninger er Mattias Tesfaye uenig i og siger, at løsningen fra politisk side er mindre armslængde og mere værdipolitik.
»Det vil sige, at når en lokal fodboldklub stopper med at servere svinekød og øl, fordi der er kommet nye folk ind i bestyrelsen, som trækker religiøse dogmer ind i fritidslivet, skal der være en kommunalbestyrelse, som siger, at en forudsætning for kommunal støtte er, at det er en ikke-religiøs institution. Det samme skal gælde svinekød i daginstitutioner. Det skal der ikke træffes beslutning om på hver enkelt daginstitution, det skal kommunalbestyrelsen beslutte overordnet.«
Alternativets Josephine Fock er enig med Mattias Tesfaye i, at der skal serveres svinekød i daginstitutionerne.
»Selvfølgelig skal der det. Men der skal også serveres alternativer, så både muslimer og folk, der slet ikke spiser kød, har andre muligheder,« siger hun.
