Vi var dårligt kommet ind i det nye år, før flere af landets supermarkedskæder radikalt ændrede kurs.
I anden halvdel af 2023 var pris den parole, alle kanoner blev ladet med, og så blev det ellers skudt ud over kunderne igen og igen og igen.
Pressemeddelelser, hvor man annoncerede, at man havde sænket prisen på 100 varer (ud af et sortiment på mange tusinde) væltede simpelthen ind fra den ene kæde efter den anden.
Kampagner, som handlede om pris i alle mulige afskygninger, dominerede alt.
December var kulminationen med et prisræs i form af tilbudskampagner, der var så voldsomme, at vi mellem november og december så det største dyk i fødevarepriserne fra november til december i mange år.
Nu er det helt andre budskaber, kanonerne lades med.
Salling Group, som førte an med en enorm kampagne i slutningen af 2023, har helt stoppet ‘priskrig’ og fjernet alle skilte og logoer fra alle butikker.
I januar var den store satsning centreret omkring plantebaserede fødevarer.
I Coop handler det hele om grønt.
Grønne facader, masser af snak om ansvarlighed og bæredygtighed og en politisk kampagne for at gøre frugt og grønt billigere via differentieret moms, så vi alle kan blive lidt sundere.
Hos Lidl slår man lige nu på to trommer: At fjerne cigaretter fra hylderne, ligesom plantebaserede fødevarer også er et meget stort nummer, man ruller frem.
Rema 1000 går lidt mere stille med dørene, mens den aggressive udrulning af nye butikker står på, men også her er økologi og planter rykket godt frem i tilbudsaviserne side om side med ‘discount med holdning’.
Og en lille kuriøsitet: Da B.T. i januar gennemførte et pristjek af 34 dagligvarer fik vi kritik af brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd, som mente, at konstant fokus på pris er ‘skadeligt for produktudvikling og kvalitet af fødevarer i Danmark’. Bum.
Så hvad er det, vi oplever lige nu?
En udmattet branche.
To år med eksplosive prisstigninger har fået de trænede, fornuftige danske forbrugere til at tage sagen i egen hånd.
Vi køber billigere varianter, vi køber færre varer. Supermarkedernes salg målt i mængde faldt i både 2022 og 2023, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det gør ondt.
Flere steder i branchen er der en tro på og et håb om, at 2024 bliver året, hvor vi kan komme væk fra det meget markante prisfokus og i stedet kan tale om dagsordener, der er lidt bedre for kasseapparatet.
Og det skubber man så bag på nu.
Bæredygtighed, ansvarlighed og kvalitet rimer en del mere på den position, supermarkederne gerne vil være i rent imagemæssigt, ligesom det rimer på dyrere varer og lidt højere indtjening.
Det er modigt at skifte pris ud nu. Det er faktisk prisværdigt på en eller anden måde.
Men det er også potentielt en farefuld færd, som kan sende kæder, der ikke lytter nok til deres kunder, ud på tynd is.
For selvom vi har set flere tal, der peger i retning af, at forbrugerne er mere optimistiske, har fået pæne lønstigninger i 2023, og at mange danskere flottede sig i de dyrere supermarkeder i slutningen af 2023, er vi næppe gennem prischokket endnu.
Det mentale chok, mange fortsat får, når de skal købe en ost eller en pakke kød. Den pris ser stadigvæk aparte ud i mange forbrugeres øjne.
I starten af 2021 følte 17 procent af danskerne sig belastede af udgifter til fødevarer. I slutningen af 2023 var det 51 procent, viser en undersøgelse fra Quantic.
Prisfokus er fortsat enormt blandt forbrugerne. Ignorerer man det faktum, kan det blive en rigtig dyr fornøjelse.
For kæderne bliver balancegangen helt afgørende.
Og de kommende måneder vil vise os, om det massive prisfokus nu reelt kan lægges på hylden for en tid, eller om virkeligheden fører til, at de gamle priskampagner bliver støvet af og får en ny tur i manegen.
