Hvorfor er der så massivt fokus på pris i de danske supermarkeder?

Det er et af de emner, panelet runder i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen, hvor udgangspunktet er et pristjek af 40 dagligvarer.

»Det er fordi, pris er nummer to parameter, som kunderne vælger butik ud fra i Danmark. Nummer et er beliggenhed. Nummer to er pris. Og det er derfor, vi ser discountkæderne skiftes til at have busreklamer med, at de har vundet et pristjek,« siger Rikke Bangild, marketingchef hos Meny:

»Det er rigtig vigtigt at kunne sige, at man har vundet. Det fanger kundernes interesse og giver dem noget tryghed i, at de kan handle i kæden og have tillid til den.«

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, forklarer det 'sindssyge prisfokus' - som værten kalder det - på følgende måde:

»Vi skal ikke glemme, at der er mange, der har været igennem en hård tid. Renterne er også steget. Mange har været presset og er presset økonomisk. Så pris er enormt vigtigt,« siger Morten Bruun Pedersen. 

Han kommer også med en beregning, der viser, hvordan du kan skære 20 procent af dit madbudget. Det kræver dog, at du 'går til makronerne'. Hør med her. 

 Hør resultatet af pristjekket og hvordan du kan spare op mod 8000 kroner om året på fødevarer i ugens afsnit af Spar Kassen.