Der var meget store og afgørende spørgsmål på spil, da Coop i den forgangne weekend holdt landsrådsmøde.

OK overtog den bestemmende magt i Coop Danmark via et opkøb, Pernille Skipper blev valgt som formand for Coop Amba, og endnu et katastrofalt regnskab blev præsenteret.

Derfor var det også en noget trykket og lavmælt forsamling, der mødte op til landsrådsmødet.

»Det var som om, de havde tape for munden, de fleste af dem. Der var ingen, der ville sige noget,« fortæller Thomas Nørmark Krog, som er journalist på B.T. Penge, og som var til stede under hele landsrådet i Middelfart.

B.T. kom dog alligevel særdeles tæt på begivenhederne og talte med flere af de helt centrale aktører.

Hør fortællingen om Coops skæbnestund i Middelbart i det seneste afsnit af Penge-podcasten Spar Kassen. Du kan høre det her - eller i den app, du hører podcast i.