Statsministeriet har foreslået, at Kongehuset skal have 17 millioner mere om året.
Og for B.T.s politiske kommentator Henrik Qvortrup står særligt ét indtryk tilbage efter den meddelelse.
»Det her er jo udtryk for en kongehusleflen i en sådan grad, så man tror, det er løgn,« mener Henrik Qvortrup.
For ingen er endnu gået imod forslaget om, at Kongehuset skal have flere millioner ekstra hvert år, foruden et ekstraordinært tilskud på omkring 29 millioner og en fritagelse for udgifterne til vedligeholdelse af slottene.
»Vi står nu til at skulle give lønforhøjelse til hele banden – og staten overtager i øvrigt finansieringen af den indvendige vedligeholdelse af slottene. Uanset hvordan man ser det, så er det jo et kæmpe løft,« konstaterer den politiske kommentator.
For Henrik Qvortrup er udmeldingen derfor et klokkeklart eksempel på en tendens, han som politisk journalist har set udbrede sig de »sidste 5-6 år og så kulminerende med tronskiftet«.
En tendens, hvor politikerne ifølge ham i noget nær samlet flok »fidelt og krybende« overgiver sig til Kongehuset.
»Og det hænger jo godt sammen med, at Kongehuset nyder så stor popularitet. Så der er sket et skred,« vurderer han.
Kongehuset har jo længe været populært. Det har man vel også vidst tidligere?
»Men mange af de politikere, der i dag bakker op om Kongehuset er nogle, der traditionelt set ikke har været monarkister. Selv de republikanske politikere har opgivet kampen for principperne om, at man i et moderne, oplyst samfund ikke skal fødes til særlige privilegier,« lyder det fra Henrik Qvortrup.
Særligt et parti er skyldige
For særligt et politisk parti er tendensen med at indynde sig Kongehuset tydelig ifølge den mangeårige politiske journalist og kommentator.
»Der mener jeg jo, at dem, der er de mest knaphulskløeramte, i virkeligheden er socialdemokraterne,« siger Henrik Qvortrup.
Det er pressemeddelelsen om den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksens nye lovforslag om pengene til kongeparret, kronprins Christian og dronning Margrethe et udtryk for, mener han.
»Der var engang, hvor det at tækkes de kongelige ikke var noget, som Socialdemokratiet beskæftigede sig med. Men nu er der en ny generation af socialdemokrater, der har fået smag for at være tæt på de kongelige med deres fine kjoler og ordener,« lyder det fra Henrik Qvortrup.
For ham springer det blandt andet i øjnene, at der i pressemeddelelsen synes at være en »sproglig ærbødighed«.
Eksempelvis at Kongeparret »pludselig skrives med stort K«, eller at kronprins Christian skal have apanage, når han 'etablerer egen husholdning', som Statsministeriet skriver det.
»Det er jo en rokokoformulering, at Kronprinsen fører husholdning, for man ved jo godt, at den mand aldrig selv skal tage opvasken,« påpeger Henrik Qvortrup.
For de »indsmigrende formuleringer« i udmeldingen – og den manglende modstand mod den – anser Henrik Qvortrup som »kulminationen på en udvikling, vi har set i noget tid«.
»En udvikling, hvor alle socialdemokrater med statsministeren i spidsen rykker på alt, hvad der er royalt. Socialdemokratiets historiske skepsis er pist forsvundet,« konstaterer den politiske kommentator tørt.
»Og det er derfor, jeg bevidst bruger udtrykket temmelig fidelt og krybende om Statsministeriets kommunikation. Jeg noterer mig, at forslag som dem her, som ellers i andre sammenhænge ville være kontroversielle, ikke er det. Dybest set får Kongehuset hvad end, de beder om. Der findes ikke nogen anden institution, der får sådan et fripas af politikerne.«
Forslaget har sin første behandling 19. april.
Det er ikke kun Statsministeriets kommunikation, der møder kritik. Også Kongehusets egen »oldnordiske« kommunikation får en overhaling af ekspert Anna Thygesen i det seneste afsnit af 'Kongehuset bag kulissen', som du kan høre herunder.
