Der er i højere grad tale om en hundehandel med profit for øje end dyrevelfærd, når organisationen New Hope Denmark importerer gadehunde fra Portugal og sælger dem til danskere.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Kennel Klub og foreningen Hundens Tarv.

Reaktionen kommer på baggrund af en video, som B.T. kunne vise søndag, hvor hunden Lucky som lyn fra en klar himmel bliver overfaldet og skambidt af en løs hund midt på Ægirsgade i København. Overfaldshunden var adopteret gennem New Hope Denmark.

»Jeg kan kun tale ud fra de erfaringer, jeg har, og jeg hører beklageligvis, at der er mere tale om hundehandel end en dyrevelfærdsorganisation, og det finder jeg stærkt bekymrende,« lyder det fra Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.

New Hope Denmark betegner sig selv som en frivillig nonprofitorganisation, som giver hjemløse hunde i Portugal et trygt hjem i Danmark, men Lise Lotte Christensen er bekymret for, at screeningsprocessen af hunden og kendskabet til de hunde, som de sælger, er mangelfuldt.

»Der kan være tale om hunde, som har måttet slås for føden, og som måske ikke har tillid til mennesker. De har mange dårlige oplevelser i rygsækken og kan være farlige. Så de egner sig ikke som familiehund i Danmark, hvor vi har hund på en anden måde, end de er vant til fra gadehundelivet.«

Hun peger samtidig på, at hunde fra New Hope Denmark kan være attraktive, fordi de ofte er billigere og måske kan hentes med kortere varsel end hunde fra danske kenneler.

I organisationen Hundens Tarv, der tager sig af akutte aflivningstruede hunde i Danmark og efterfølgende finder nye hjem til dem, har man ligeledes »meget« dårlige erfaringer med New Hope Denmark.

Det fortæller Jayne Johnsen fra Hundens Tarv.

»De køber hundene i Portugal, får dem fragtet hertil i kassevogne med op til 50 hunde i hver sending, og så er hundene på forhånd solgt til en dansk familie, som var den en rød IKEA-reol. Det eneste, køberen har set, er et billede af hunden og en beskrivelse, som sjældent passer,« siger hun.

Hundens Tarv har set adskillige eksempler på hunde, som er fragtet til Danmark gennem New Hope Denmark, men som både er aggressive og syge.

»New Hope Denmark har aldrig set hunden, før den kommer til Danmark, så de aner reelt ikke, hvad det er, som kommer herop. Vi har set hunde, som bærer sygdomme, man aldrig har set før i Danmark, og som kan smitte såvel mennesker som dyr.«

New Hope Denmark: Det har intet på sig

New Hope Denmark tager kritikken med ophøjet ro.

Silke Sommer, leder af organisationen, fortæller, at man i forvejen er bekendt med kritikken fra både Dansk Kennel Klub og Hundens Tarv, men afviser enhver påstand om, at screeningsprocessen af hundene skulle være mangelfuld.

»Vi har fire samarbejdspartnere i Portugal, og alle vores hunde er blevet grundigt evalueret og undersøgt af dyrlæger med speciale i adfærd. Vi ser videoer af hundene, mens de er sammen med både han- og hunhunde, for at sikre os, at de kan med andre hunde,« siger Silke Sommer.

Hun understreger samtidig, at man ikke har profit for øje, og at man i organisationen gør meget ud af at fravælge hunde, der eksempelvis udviser aggressiv adfærd, ligesom man også har strenge krav og regler for, hvordan de danske købere håndterer hundene.

»Og hundene kommer hertil i EU-godkendte hundetransporter, som både dansk politi og Fødevarestyrelsen har været ude at kontrollere,« siger Silke Sommer, som i øvrigt undrer sig over kritikken fra Dansk Kennel Klub, der ifølge hende lever af at sælge hunde i Danmark.

»Men de mister jo også indtægter, hvis en organisation som os sælger udenlandske gadehunde herhjemme.«

Den kritik preller dog af på Dansk Kennel Klub, som understreger, at de er en interesseorganisation for hunde og hundeejere, der kun stambogsfører en tredjedel af hundene i Danmark, og i øvrigt ikke kan dække den efterspørgsel, der er på hunde.

»Det handler om at tænke sig om. Jeg plæderer alene for, at man træffer et gennemtænkt valg, og man forstår, hvilken ekstraordinær indsats det kræver, hvis man køber sådan en hund. Overfaldet i sidste uge understreger vigtigheden heraf og taler sit eget tydelige sprog, synes jeg.«