Danske boligejere kan se frem til gedigne stigninger i friværdierne i år.
Det vurderer Nationalbank onsdag i en ny prognose, som vil betyde, at en gennemsnitligt husejer med et hus på 140 kvadratmeter kan sætte behagelige 82.000 kroner ind på friværdikontoen. Men, der er et men. For hvor træfsikre er Nationalbankens prognoser egentlig, når de ramler ind i virkeligheden?
Hvis man spoler tiden præcis et år tilbage, vurderede nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen med alvorstung mine, at huspriserne ville falde med 9,4 procent i 2023.
Den prognose holdt mildest talt ikke til mødet med virkeligheden.
Bankernes brancheorganisation har netop offentliggjort tal for prisudviklingen for huse i 2023. Da regnebrættet blev gjort op, viste det sig, at priserne steg med hele 3,6 procent sidste år.
Nationalbanken, som bruger en anden opgørelsesmetode, når nu selv frem til, at huspriserne faldt med 0,4 procent sidste år og skød altså voldsomme 9,0 procentpoint forbi sit eget bedste skøn.
På Nationalbankens pressemøde onsdag, hvor nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen fremlagde bankens blik på udviklingen i dansk økonomi, spurgte vi derfor ind til troværdigheden i bankens prognoser.
Et gammelt mundheld lyder: ‘Det er svært at spå, især om fremtiden’. Man kunne måske tilføje ‘og om boligpriser og renter’. For præcis et år siden sagde Nationalbanken at huspriserne ville falde med 9,4 procent i 2023. Nu har Finans Danmark fremlagt tal, der viser, at de steg med 3,6 procent sidste år, og I siger selv, at de faldt med 0,4 procent sidste. Så i skyder altså selv ni procentpoint forbi jeres eget skøn. Hvorfor skal vi på den baggrund tro på de prognoser, I fremlægger i dag?
»Vi blev faktisk overraskede på det her tidspunkt sidste år. Gennem efteråret 2022 var boligpriserne begyndt at falde, blandt andet på grund af de stigende renter, og så stoppede faldet lidt tidligere, end vi havde regnet med,« parerede Christian Kettel Thomsen og tilføjede:
»Det skyldes blandt andet den rigtig gode beskæftigelse og stigningen i indkomsterne. Det har været med til at holde det (boligmarkedet, red.) oppe««
Nationalbankdirektøren henviste derpå til, at huspriserne i store træk følger lønudviklingen i samfundet.
