Danske boligejere kan skyde en hvid pind efter drømmelån med negativ rente. Den tid er endegyldigt forbi.
For fem år siden siden ramte de korte renter bunden med en rente på minus 0,37 procent. Dengang kunne en boligejer låne to millioner kroner til et hus eller lejlighed for – hold fast! – 890 kroner efter skat om måneden. Det viser beregninger, som Nordea har foretaget for B.T.
»Der kommer vi ikke ned igen,« siger boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.
Tirsdag morgen satte den japanske centralbank, Bank of Japan, meget symbolsk renten op for første gang i 17 år og forlod dermed som den sidste nation i verden de negative renter.
Det fik ikke de hjemlige renter til at rokke sig.
I dag betaler boligejere med et Kort Rente-lån, som får ny rente hvert halve år, en rente på 4,27 procent inklusive det såkaldte rentetillæg.
Renten er altså steget hele 4,64 procentpoint siden bunden, og det betyder, at den månedlige ydelse på et lån på to millioner kroner uden afdrag er steget til i dag 6.020 kroner efter skat. En forskel på hele 5.130 kroner efter skat eller over 60.000 kroner ekstra i ydelse om året.
»Det er noget, der kan mærkes. Men man skal huske på, at det altså er en rente på minus 0,37, der er usædvanlig, snarere end at en rente på 4,27 procent er et urimeligt højt niveau,« siger Lise Nytoft Bergmann og fortsætter:
»Det var situationen, hvor boligejere blev betalt for at låne penge, der var den ualmindelige. Det var dengang boligejerne købte paddleboards, vinkøleskabe og terrassevarmere. Det har været fantastisk dejligt at være boligejer i de år, men det er ikke normen, og det er ikke et niveau, vi skal forvente at komme tilbage til.«
Lige nu tror på markedet på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sænker renten tre gange i år, og Nordea forventer, at ECB løfter foden yderligere fra rentebremsen i 2025, så den ledende rente er sænket fra i dag 4,0 procent til 2,25 procent 1. januar 2026.
Det vil betyde, at renten på et Kort Rente-lån inklusive rentetillæg vil lande på cirka 2,60 procent ved indgangen til 2026.
Det kan ifølge Lise Nytoft Bergmann meget vel vise sig at blive den nye rentebund. Også hvis man kigger fem-syv år ud i fremtiden.
»Jeg tror ikke, at renten kommer meget lavere ned. Vi har en anden situation i dag end efter finanskrisen, hvor økonomien stod stille,« siger hun.
Dengang satte centralbankerne renterne ned for at booste økonomien. Som et kuriosum kan det nævnes, at Danmarks Nationalbank i 2012 som den første centralbank i verden indførte negative renter.
I den nuværende situation, hvor inflationen gennem to år har været for høj, har det for centralbankerne omvendt handlet om at tæmme de vilde prisstigninger ved at hæve renterne. Og nu er vi så på tærsklen til, at ECB lige så stille kan begynde at sænke renterne igen, påpeger Lise Nytoft Bergmann.
»Men når vi ikke skal forvente, at renten kommer meget længere ned (end 2,25 procent i ECB, red.), skyldes det flere forhold,« siger hun og uddyber:
»For det første vil der i de kommende år være et stort lånebehov til blandt andet den grønne omstilling. For det andet er der stor offentlig gæld i Europa efter coronaen, som skal forrentes. Og for det tredje er man i Europa enige om, at forsvarsbudgetterne skal bankes op. Det giver en stor efterspørgsel efter penge, og det er faktorer, der kommer til at drive renteudviklingen.«
Alt efter temperament kan man som boligejer så enten glæde sig over, at man med et rentefald fra i dag 4,27 procent til 2,60 procent vil spare 1.840 kroner om måneden efter skat på et Kort Rente-lån på to millioner kroner uden afdrag.
Eller man kan græde snot over, at den månedlige ydelse er steget med 3.290 kroner fra den gamle bund i 2019 til den nye, forventede bund i 2026 og årene frem.
Markedet og storbanker som Danske Bank vurderer, at den 30-årige, faste realkreditrente på fire procent vil være toneangivende i en rum tid.
