»We Hate It When Our Friends Become Succesful«, synger, ja, nærmest vrænger britiske Morrissey skinsygt i sit hit fra 1992.
Men måske skal vi blive bedre til at droppe misundelsen og glæde os over naboens succes og stigende velstand?
Onsdag 20. marts sendte nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen en ny prognose for dansk økonomi på gaden.
Det var opmuntrende læsning i mange villakvarterer.
Hvis Kettel har kigget rigtigt i krystalkuglen, vil huspriserne nemlig stige med hele 3,7 procent i år. Det betyder, at en gennemsnitlig husejer med et hus på 140 kvadratmeter kan fore pudevåret med godt og vel 80.000 lune friværdikroner alene i år.
Ligger huset i København vil gevinsten være på cirka 250.000 kroner i år. Sandsynligvis endda markant højere, fordi de største stigninger i procent typisk falder i de mest attraktive villakvarterer i de store byer, mens udkantskommuner trækker gennemsnittet ned.
For eksempel er huspriserne i Københavns Kommune ifølge Boligsidens Markedsindeks steget med hele 8,3 procent fra februar 2023 til februar i år, mens huspriserne i Jammerbugt Kommune i Nordjylland i samme periode er faldet med 3,9 procent.
Gentager det mønster sig vil husejeren i København score en friværdigevinst på over en halv million kroner i år, mens husejerne i Jammerbugt Kommune vil få udhulet værdien af deres mursten yderligere.
Umiddelbart kan man få lyst til at sætte den gamle vinyl med Morrisey på grammofonen, synge med på omkvædet og bande de rige køv’enhavnere langt væk.
Men måske skal man liiige tøve en kende?
For når københavnernes huse og husene i andre større byer stiger i værdi, får ejerne mulighed for at tage det tillægslån i husets friværdi, der giver dem mulighed for at få skiftet det gamle tag, de udtjente vinduer og hulmurisoleret de kolde vægge.
Det giver arbejde til de ansatte på teglværkerne i Nordjylland og vinduesproducenten i det vestjyske.
Til de mange tømrermestre og svende, der skifter tage og vinduer.
Til slagteren, som langer smørebrød og flæskestegssandwich over disken til tømrersvendene, som henter deres frokost hos slagteren i gågaden eller delikatessen i supermarkedet.
Ja, sæt selv næste led i kæden på.
Tingene hænger sammen.
Når danskerne i de kommende måneder over en bred kam – ifølge Nationalbankens prognose – vil opleve økonomisk fremgang i form af stigende huspriser og reallønsfremgang, vil vi formentlig og forhåbentlig se, at forbrugertilliden lige så stille begynder stiger.
Det er der brug for.
For her i marts ser danskerne oven på et par hårde år med tårnhøj inflation og faldende realløn stadig sort på udsigterne for deres egen og Danmarks økonomi. Og så har vi det med at holde på pengene.
Der er brug for det modsatte for at give dansk økonomi det, som økonomerne kalder en blød landing. Lige nu er vi nemlig stadig i en situation, hvor de stadig høje renter, som centralbankerne har indfaset for at tæmme den løbske inflation, lægger beslag på en voksende del af boligejernes månedsløn.
Som vi skrev i den forgangne uge vil danske husholdningers renteudgifter til realkreditinstitutter og banker alene i år stige med hele seks milliarder kroner til 67 milliarder kroner. Det er omtrent dobbelt så høje renteudgifter som i 2021.
Så måske skal man i virkeligheden droppe den nagende misundelse over de bebudede stigninger i husejernes friværdier og glæde sig over, at de kan være med til at give lidt optimisme og luft til privatforbruget.
Samtidig er det en stor gevinst for klimaet, når naboen bruger af friværdien til at energirenovere sin gamle murermestervilla, så de papirtynde forsatsruder og det uisolerede tag bliver erstattet med energiruder og nyt tag med velisoleret undertag.
Jeg hæver mit rødvinsglas og ønsker med en let omskrivning af Morrisey's hit alle – boligejere og lejere, klimaaktivister og kassemedarbejdere, tømrersvende og slagtere – tillykke med de bebudede stigningerne i friværdierne:
‘I Love It When My Friends Become Succesful’.
