Var det bare det? Simon Kvamm stod både for aftenens højde- og lavpunkt, hvor TV 2 havde valgt et tema, der på underholdende vis fik dommerne til at småskændes.

Herunder får du B.T.s dom over årets 'X Factor'-kvartfinale, hvor Thomas Blachman endte med at sige farvel til sin gruppe Kaos.

Temaet 'familie' var på papiret utrolig kedeligt og alt for bredt, men det havde én gavnlig effekt: 

Det fik Simon Kvamm og Thomas Blachman til at småskændes om, hvorvidt de forskellige sange reelt handlede om 'familie', og det gav for en gang  skyld lidt dejlig bid i dommerpanelet.

Simon Kvamm under 'X Factor'-kvartfinalen.
Simon Kvamm under 'X Factor'-kvartfinalen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det var også utrolig sødt, at Simon Kvamms deltager Helene Frank ringede sin lillesøster op midt i showet, så hun med tårer i øjnene dukkede op på storskærmen fra Bali.

Der var kort spænding, om teknikken ville virke, men det lykkedes og skabte et fint lille 'X Factor'-øjeblik, der dog bevirkede, at man glemte at høre efter selve Helene Franks optræden.

Thomas Blachmans to deltagere Cristian Oprea og Kaos leverede begge et par lidt vitaminfattige optrædener. 

Hvor Opreas' udgave af Animal Collectives 'My Girls' blev lidt for pænt, var Kaos-drengene næsten helt døde i ansigtet, og det trak tempoet ærgerligt ud af festen.

Selmani sang 'Novembervej' af Nik og Jay.
Selmani sang 'Novembervej' af Nik og Jay. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere

Aftenens største skuffelse stod Selmani-brødrene dog for. Det var fedt og sjovt fundet på, at man blandede Nik og Jay med albansk folkedans, men det virkede antiklimatisk, at deres medbragte søster ikke sang med.

Der var så meget snak om, hvad de ville gøre, hvis hun måtte melde afbud på grund af sin graviditet, men da det viste sig, at hun 'bare' dansede i baggrunden, føltes det mest som en overvurderet gimmick.

Ugens klip går til Cristian Oprea og Thomas Blachman, der i et kort indslag kæmpede med at bruge en vaskemaskine. Cristian Oprea havde brug for hjælp, og Thomas Blachman lignede ikke en, der kunne hjælpe.

Derudover var det næsten synd, at TV 2 havde valgt at fremstille Kaos-duoen som verdens dårligste bowlingspillere. Kunne de slet ikke finde et eneste klip, hvor de ramte en kegle? TV 2 for faen.

Helene Frank med sin lillesøster på storskærmen.
Helene Frank med sin lillesøster på storskærmen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Vis mere