Den legendariske investor Warren Buffet har solgt ud af en af sine favoritaktier. 

Det står klart, efter 'Oraklet fra Omaha' har afholdt generalforsamling i sit investeringskonglomerat Berkshire Hathaway i weekenden. 

Berkshire Hathaway har for andet kvartal i streg solgt ud af sin beholdning af Apple-aktier - og denne gang er det en betydelig slat, der er blevet solgt ud. 

Ifølge mediet CNBC har Buffet og Berkshire Hathaway solgt omkring 13 pct. af sine Apple-aktier, så selskabet nu ejer for 135,4 mia. dollar i aktier i den amerikanske teknologikæmpe. Det er dog stadig den største position i den legendariske investors portefølje. 

Læs også: Garvet analytiker anbefaler at købe dansk aktie: Den er billig

Finansmediet skriver videre, at Buffet på weekendens konference skulle have angivet, at salget er sket af skattemæssige årsager. 

Warren Buffet er en af verdens mest kendte investorer og har inspireret en lang række af investorer. Han har historisk set fokuseret på selskaber, som han kan investere i over lang tid, og som har en række særlige karaktertræk. Det kunne eksempelvis være et stærkt brand, en voldgrav, en dygtig ledelse, og at virksomheden har et godt produkt. 

Udover sin store position i Apple er Buffet og Berkshire Hathaway også kendt for sine investeringer i American Express og Coca Cola

Mens Warren Buffet har solgt ud af sine Apple-aktier, så mener man hos finanshuset Bank of America, at man bør købe Apple-aktier lige nu. Banken kalder endda aktien for et »top-pick«, hvilket du kan læse mere om her

Apple-aktien har i de seneste 10 år leveret et samlet afkast på 750 pct. I samme periode har det amerikanske aktiemarked målt på S&P 500-indekset leveret et afkast på 214 pct. 

Læs også: Jyske Bank fremhæver hemmelig kontrakt - dansk aktie ser billig ud nu

Læs også: Kendt selskab blev sendt kraftigt ned efter regnskab. Dansk forvalter ser stadig værdi i aktien: 'Der skal næppe meget til at løfte kursen'