Nu er krusedullen sat.

Det lille danske selskab FOM Technologies, der har specialiseret sig i maskiner til materialeforskning, opkøber det svenske selskab Industrikonsult AB, der er en underleverandør til selskabet. 

Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra FOM.

FOM ender med at skulle betale 5,85 mio. svenske kr., hvilket svarer til omkring 3,8 mio. danske kr. 

Over halvdelen af finansieringen til opkøbet findes ved, at FOM udsteder nye aktier, der tegnes til en kurs på 23,4 kr., hvilket giver dem en samlet værdi på godt 2,6 mio. danske kr.

»Vi er overbeviste om, at kombinationen med en af vores vigtige underleverandører vil medvirke til at styrke FOM og vores tilbud til markedet,« skriver direktør i FOM, Michael Stadi.

Opkøbet kommer dog ikke til at ændre på den tidligere udmeldte prognose for året, fremgår det ligeledes af selskabsmeddelelse.

FOM-aktien er det seneste år blevet slagtet, og aktien er nede med 48 pct.

FOM Technolgoies udvikler såkaldte 'Slot Die Coating'-maskiner, som gør det mulige for forskere at udforske og udvikle nye produkter af materialer, som skal have en særlig egenskab. Forkortelsen 'FOM i selskabets navn kommer af ordene 'funktionel organisk materiale'.

Læs mere: Legendarisk investor sælger ud af vinderaktie

Læs mere: Jyske Bank fremhæver hemmelig kontrakt – dansk aktie ser billig ud nu