TV 2 har hævet prisen på to af deres TV 2 Play-pakker.

Dette skete 1. maj, oplyser de.

Helt konkret er der tale om pakkerne 'Favorit' og 'Favorit + Sport'.

Førstnævnte stiger med 20 kroner om måneden, mens det for sidstnævnte er 30 kroner mere, der skal op af lommen.

For allerede eksisterende kunder vil prisstigningerne først ske henover sommeren.

»Når priserne for ’Favorit’ og ’Favorit + Sport’ ændres, er det blandt andet fordi, TV 2s nye sportsrettigheder for eksempel Superliga giver adgang til nyt indhold i begge pakker,« skriver TV 2 og fortsætter:

»Derudover udvikler og investerer vi løbende i TV 2 Play-streamingtjenesten for at sikre, at alle vores kunder får den bedst mulige oplevelse, ligesom vi løbende tilpasser og optimerer vores forskellige pakker, så de er så relevante som muligt for vores kunder.«

Med stigningen ser priserne nu således ud:

  • Favorit med reklamer – 149 kroner/md.
  • Favorit uden reklamer – 179 kroner/md.
  • Favorit + Sport med reklamer – 219 kroner/md.
  • Favorit + Sport uden reklamer – 249 kroner/md.

B.T. var til fest med Rema 1000, da de ramte en historisk milepæl. Vi tager lytterne med til fest, og så taler vi om Rema 1000s regnskab i dette afsnit af 'Spar Kassen'.