I Danmark kom det nok som en overraskelse for mange. Truslen om en russisk hybridkrig mod Danmark er stigende.
Men andre steder lever man allerede med voldsomme angreb fra russisk side. Og det bliver nok ikke mindre, lyder advarslen.
Egentlig skulle B.T.s interview med Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna kun have handlet om den omfattende GPS-jamming, hans land bliver udsat for.
Men det tog hurtigt en drejning.
For i Estland er man ikke et sekund i tvivl om, at netop den GPS-jamming, som for få dage siden fik et Finnair-fly til at vende om inden landing i en mindre estiske lufthavn to dage i streg, er en del af en større russisk kampagne.
Nøgleordet her er hybridkrig.
For det er, hvad man i en lang række europæiske lande netop nu anser sig selv for at være genstand for. Med Rusland som afsender.
Og Danmark er også blandt dem, der kan blive ramt, lød det i en opsigtsvækkende udmelding fra en chef fra både Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i et interview med Ritzau i weekenden.
Vi er dog langt fra så oplagte ofre som det er tilfældet med mange andre lande.
'Vi er under konstante hybridangreb'
Blandt dem er netop Estland.
I interviewet med B.T. slog Margus Tsahkna fast, at »vores myndigheder har bekræftet, at det er Rusland, der står bag«.
Og så gik han videre.
»Når vi ser det i et større billede, så er den her GPS-jamming en del af hybridangreb. Vi er under konstante hybridangreb,« sagde Margus Tsahkna.
»For omkring en måned siden var vi udsat for det største cyberangreb mod vores offentlige hjemmesider. På få timer kom der tre milliarder, ikke millioner, milliarder 'besøg', som lagde systemerne ned. Og det her er hverdag,« forklarede Margus Tsahkna.
Da Estland deler grænse med netop Rusland, så tager hybridangrebene også andre former, end de nogensinde ville kunne i Danmark.
Bruger immigranter som våben
Og netop på grænsen har esterne mærket de russiske hybridangreb.
»De forsøger også at skubbe såkaldte immigranter over vores grænser, og de er blevet et våben i vores region. Samtidig har vi foretaget mere end ti anholdelser af personer, som var betalt af Rusland til at angribe offentlige personer, offentlige institutioner og monumenter,« sagde Margus Tsahkna.
»De fleste af de her angreb blev afværget. Og så var der også forstyrelser af GPS. Og det sker ikke kun i Estland. Det sker over hele regionen i en række lande.«
Nato har allerede slået fast, at russiske hybridangreb er fundet sted i Storbritannien, Tyskland, Polen, Tjekkiet, Estland, Letland og Litauen, kunne Ritzau berette.
»På mange måder føles det som om … ikke kun i Estland, men i hele Baltikum … at vi er under angreb,« sagde Margus Tsahkna.
Alle skal være opmærksomme
Ifølge en dansk ekspert er det ikke overraskende, at netop et land som Estland er under markant flere hybridangreb fra Rusland, end det er tilfældet i Danmark.
»Et land som Estland er meget nemmere for Rusland at angribe. De forstår landet og sproget bedre. Så er der nem fysisk adgang, man har GPS tæt på,« siger Flemming Splidsboel, der er Ruslandekspert ved DIIS, til B.T.
Med andre ord vil russiske hybridangreb i det omfang, som de oplever andre steder, være svære at forestille sig i Danmark.
Alligevel skal vi være klar, mener Flemming Splidsboel.
»Vi skal være opmærksomme på det herhjemme. Virksomheder skal sørge for at have fysiske låse og hegn. Men de skal også have styr på deres it-sikkerhed med to-trins-faktor og andre sikkerhedsforanstaltninger,« siger Flemming Splidsboel.
»Kognitivt skal danskerne være parate og indse, når nogle forsøger at snyde os. Det skal vi vænne os til,« siger han.
Margus Tsahkna er ikke i tvivl om, at de russiske angreb kun vil blive hyppigere.
»Vi har hele tiden sagt, at Rusland vil blive ved med at være en trussel. Det skubber til de røde linjer. Og vi skal reagere. Hvis vi ikke gør noget, så vil Rusland gå endnu længere. Det er sådan, Rusland gør.«
