B.T.s indbakke er rødglødende af mails fra frustrerede boligejere.
»Puha en kedelig regning pludselig at få!« skriver for eksempel Kristina Poulsen.
»Jeg har siddet i nøjagtigt samme situation. Det er ikke en retsstat værdig,« skriver en anden, Martin Kaaber.
Som B.T. kunne beskrive mandag, bliver flere boligejere lige nu opkrævet tusindvis af kroner i grundskyld for en periode, hvor de slet ikke har ejet deres hus. De bliver bedt om at betale de tidligere ejeres boligskat.
»Det går simpelthen ikke. Det her gider jeg ikke at finde mig i,« sagde boligejer Mikael Flensborg mandag til B.T., efter han var blevet bedt om at betale over 3.000 kroner i grundskyld på vegne af de tidligere ejere af hans hus.
Flere boligejere har reageret på historien om Mikael Flensborg. De oplever det samme. Problemets samlede omfang er stadig ukendt, men Michael Flensborg er langt fra alene. Det står helt klart nu.
»Det er lidt voldsomt. Vi sidder med en følelse af uretfærdighed,« siger en fjerde boligejer, Viktor Bøge-Olsen.
Årsagen til miseren er, at Vurderingsstyrelsen har lavet nye ejendomsvurderinger for 2020. Det har ført til en efterregulering af grundskylden for de efterfølgende år 2021-2023. Nogle boligejere skal have penge tilbage, mens andre skal betale mere, end de allerede har gjort.
Så langt så godt. Problemet er, at regningen – eller tilbagebetalingen – for alle årene 2021-2023 sendes til den nuværende ejer af grunden, uanset om ejeren først købte sit hus i for eksempel slutningen af 2023.
Skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsfirmaet BDO vurderer, at problemet omfatter omkring 170.000 ejendomme.
»Der er formentlig handlet omkring 250.000 ejerboliger i perioden 2021-2023. Og Vurderingsstyrelsen har tidligere meldt ud, at der vil forekomme efterreguleringer for cirka to tredjedele af alle ejerboliger.«
»Jeg synes, det er dybt urimeligt,« siger skatteeksperten.
Det er ikke desto mindre bare sådan loven er. Regningen følger ejendommen, ikke ejeren. Og så må folk selv finde ud af at få opkrævet pengene hos de rigtige personer.
Det har »ikke været administrativt muligt« at gøre det anderledes, skriver Skatteministeriet til B.T.
Den køber skatteekspert Henning Boye Hansen ikke:
»Man burde kunne sende regningerne til dem, det vedrører, så folk ikke skal agere skatteopkrævere over for hinanden. Det burde teknisk kunne lade sig gøre, når det handler om hele år bagud i tid,« siger han.
Skatteministeriet har i skrivende stund ikke uddybet, hvorfor det ikke har været administrativt muligt at sende regningerne direkte til dem, de vedrører.
Heller ikke boligejer Rasmus Nielsen Dyrholm – som har fået en opkrævning på lidt over 3.000 kroner – kan forstå, hvorfor det ikke er muligt at sende skatteopkrævningen til den rigtige person:
»Undskyld mig, men det må da vist være løgn. Efter jeg flyttede, havde kommunen i hvert fald ingen problemer med at finde frem til mig for at opkræve de 20 kroner, jeg skyldte biblioteket for en børnebog, der var afleveret to dage for sent, så de kan helt sikkert også finde frem til ejeren af ejendommen i 2021-2023,« siger han og fortsætter:
»Og hvis deres systemer er lavet så dårligt, at de bliver nødt til at gøre det manuelt, fordi det er vanskeligt at gøre automatisk, så kan jeg virkelig ikke se det rimelige i, at de gør deres inkompetence til mit problem.«
I flere købsaftaler står der, at de tidligere ejer af et hus skal betale eventuelle fremtidige opjusteringer af grundskylden for de år, de boede i huset. Men også selvom det ikke er nævnt i købsaftalen, vurderer skatteekspert Henning Boye Hansen, at de tidligere ejere er forpligtede til at betale.
Boligejer Kristina Poulsen synes, det er ubehageligt at skulle lege skatteopkræver på statens vegne.
»Fuck,« tænkte hun, da hun fik regningen.
»Jeg føler sgu ikke rigtig, at jeg har lyst til at skrive til de tidligere ejere og genere dem og sige, de skylder mig penge. Det er kun cirka 1.500 kroner, men det er principielt penge, jeg ikke burde betale. Men jeg får også lidt samvittighedskvaler over at skulle tage fat i dem,« siger Kristina Poulsen.
Boligejer Viktor Bøge-Olsen har det på samme måde.
»Jeg har det egentlig rimelig skidt med at skulle opkræve pengene hos den tidligere ejer. For det er en gammel dame, der bor på plejehjem,« fortæller han.
