En særlig tendens viser sig i danskernes investeringsvaner.

For mens det er strømmet til med nye investorer de seneste år, så er der også en anden trend, der er vokset frem.

Og det er investeringsfonde, viser tal fra Finans Danmark. 

Det er opsigtsvækkende, da danskerne ellers historisk har haft størstedelen af deres aktieinvesteringer i enkeltaktier.

Birgitte Søegaard Holm, der er direktør for investering og opsparing i Finans Danmark kalder det et »drastisk skifte.«

Læs også: Lars købte Novo-aktier for '14-15.000 kroner' i 1988 – 'folk syntes, jeg var skør'

Hun fortæller, at der i 2014 var 105 pct. flere aktieinvestorer end fondsinvestorer, men at den forskel i 2022 var faldet til kun 38 pct.

Årsagen til udviklingen kan ifølge direktøren begrundes med, at investorerne er blevet mere risikobevidste, og at flere investorer har relativt store investeringer i forhold til deres indkomst.

»Analyser har tidligere vist, at der blandt fondsinvestorerne er en markant større andel, som har relativt store investeringer i forhold til deres indkomst, end der er blandt aktieinvestorerne. Det er ikke overraskende, da investeringer i fonde er en nem måde at sikre spredning i sine investeringer, og jo flere penge man investerer for, desto vigtigere er det at sprede risikoen,« forklarer hun.

Tallene viser også, at det særligt er de yngre investorer, der kaster sig over at investere i aktiefonde.

Artiklen er oprindeligt udgivet af Euroinvestor.

Millionærklubben byder torsdag 23. maj indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Det skal handle om energi- og råvaremarkederne, og hvordan priserne på de globale råvaremarkeder vil blive påvirket af disse nye dagsordener fremover, og om der findes oplagte investeringsmuligheder i lige præcis de bevægelser. Billetter kan købes her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer

Har du lyttet til B.T.s nye podcast Spar Kassen?

Vi var til fest med Rema 1000, da de torsdag ramte en historisk milepæl. Vi tager lytterne med til fest, og så taler vi om Rema 1000s regnskab. Og til sidst får du naturligvis et godt sparetip!

Lyt i Spotify, Apple Podcast eller ved at klikke play herunder.

Læs også: Dansk aktie er steget næsten 150 pct. i år: Nu opjusterer selskabet

Læs også: Udforsker nye teknologier: Snart kan du blive mødt af ny teknologi i en dansk storbank