Fans er ikke imponerede over 'That dont impress me much'-sangerinden Shania Twains nye look.

Det skriver det britiske medie Mirror, men også kommentarsporet på den canadiske sangerindes seneste Instagram-opslag vidner om en større forvirring blandt fans. 

På det sociale medie har 58-årige Shania Twain lagt et billede op af sig selv, hvor hun har lyserødt hår og et stort smil. 

'Forvent, at jeg kommer til at farve mit hår, og gøre hvad jeg tør i Vegas,' skriver hun blandt andet til billedet. 

Men det er ikke så meget det nye lyserøde hår, fans reagerer på. Snarere mener fansene, at Shania Twain har fået foretaget så mange behandlinger i sit ansigt, at hun nu er uigenkendelig. 

»Jeg kan ikke engang genkende Shania. Hun havde sådan et smukt ansigt før,« skriver en fan.

»Den nye mund og tænder ødelægger hende,« skriver en anden. 

Andre fans skriver, at de forvekslede Shania Twain med 'Modern family'-skuespilleren Sofía Vergara. 

En 38-årig Shania Twain på den røde løber tilbage i 2003.
En 38-årig Shania Twain på den røde løber tilbage i 2003. Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Shania Twain har dog tidligere afvist at lægge sig under kniven i skønhedens navn. 

»Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg ikke kommer til at gøre det,« forklarede hun i podcasten 'Making Space'

»Jeg vil gerne være mere afslappet og komfortabel i min egen hud. Det er, hvad det er, og jeg kan ikke ændre det, medmindre jeg går under kniven eller sådan noget. Og der ved du jo ikke rigtig, hvad du får,« forklarede hun videre i podcasten.